Fra nabo til nabo
Hold pladsen omkring varmepumpen fri
LEA gentager retningslinjerne for frirum ved varmepumpens udedel og opbevaring i teknikrummet.
Beboerbesked fra LEA Ejendomspartner, 2026-02-27. Herunder er beskedens indhold gengivet. Kontaktoplysninger og personlige modtager- og kontooplysninger er udeladt.
Beskeden fra LEA
Kære beboere,
På vegne af ejendommens ejer fremsendes nærværende skrivelse, som er fremsendt orienterende til alle beboere.
Varmepumper:
For at sikre korrekt drift, forlænge levetiden og undgå driftsproblemer på boligernes varmepumper, bedes I venligst følge nedenstående retningslinjer:
Frirum omkring varmepumpens udedel (placeret i skur):
Det er vigtigt, at der ikke opbevares effekter over og omkring varmepumpens uddel. Dette sikrer tilstrækkelig luftcirkulation og forhindrer overophedning.
Sørg derfor for:
- At der ikke opbevares genstande i det rum, hvor varmepumpens udedel er placeret.
Manglende frirum kan forringe anlæggets effektivitet og i værste fald forårsage driftsstop.
Teknikrummet og varmepumpens indedel:
Varmepumpens indedel er placeret i et teknikrum i lejemålet. For at sikre korrekt drift og nem adgang til service, beder vi jer:
-
Undgå at placere genstande op ad eller ovenpå varmepumpens indedel eller de tilhørende rør og installationer.
-
Teknikrummet må gerne bruges til opbevaring af enkelte husholdningsartikler (f.eks. støvsuger eller rengøringsspand), men det er vigtigt, at der er god luft omkring installationerne, og at teknikere har fri adgang ved eftersyn eller reparation.
-
Brug af varmeafgivende elektriske apparater eller opbevaring af væsker tæt på anlægget bør undgås, da dette kan øge risiko for skader eller fejl.
Det anbefales generelt, at rummet bruges med omtanke, og at installationerne holdes fri og tilgængelige. Det hjælper med at undgå unødige skader og sikrer stabil drift.
Ejer beder derfor alle beboere respektere ovenstående for at sikre en stabil varmeforsyning og undgå unødvendige fejl eller skader. Hertil bemærkes, at skader som følge af forkert anvendelse af rummet og/eller tildækning af varmepumpen ikke vil være dækket af udlejers vedligeholdelse og kan pålægges lejer. Dette fremgår ligeledes af lejekontraktens §11.
På vegne af udlejer takker vi for jeres forståelse i denne forbindelse.