Fra nabo til nabo
Gennemgang af opvaskemaskiner og varmeanlæg
Gennemgang den 11.–12. oktober kl. 9–20. Giv besked om adgang, så opvaskemaskinefronter og slanger på varmeanlæg kan gennemgås.
Beboerbesked fra LEA Ejendomspartner, 2025-09-25. Herunder er beskedens indhold gengivet. Kontaktoplysninger og personlige modtager- og kontooplysninger er udeladt.
Beskeden fra LEA
Kære beboere i Julemosegård,
Der er modtaget henvendelser om udfordringer med fronterne til opvaskemaskinerne i nogle af boligerne. Ejendomsselskabet har derfor været i dialog med hvidevareleverandøren FHL, som vil gennemføre en gennemgang heraf.
Gennemgangen vil finde sted i weekenden den 11. og 12. oktober i tidsrummet kl. 09.00 – 20.00.
Samtidig vil der blive monteret slanger på varmeanlægget til brug for fremtidig påfyldning af vand. Det er besluttet at udføre dette arbejde i samme omgang for at minimere generne for jer.
Toni, ejendommens vicevært, vil være til stede under gennemgangen.
Det er vigtigt, at der gives adgang til boligen, og dette kan gøres på følgende måder:
-
Du/I er hjemme på dagen og giver adgang.
-
Du/I giver fuldmagt til, at viceværten må låse sig ind.
-
Du/I sørger for, at en nabo eller anden kan give adgang på jeres vegne.
Vi beder venligst om, at I giver en tilbagemelding på, hvordan adgang kan opnås, således dette kan noteres på forhånd. Brug kontaktoplysningerne i din egen besked fra LEA til tilbagemeldingen.
Vi takker for jeres forståelse og samarbejde i denne forbindelse.