Fra nabo til nabo
Beplantning, hegn og hensyn i trafikken
Plantning i uge 28, adgang gennem hundehegn og besked om hegn ved midterområdet. LEA minder også om fart, vigepligt og jordvolden.
Beboerbesked fra LEA Ejendomspartner, 2025-07-02. Herunder er beskedens indhold gengivet. Kontaktoplysninger og personlige modtager- og kontooplysninger er udeladt.
Beskeden fra LEA
Kære beboere i Julemosegård,
Følgende orientering er fremsendt til alle beboere og vedrører praktisk information.
Plantning af buske og stauder (uge 28): I hele næste uge vil gartnerne gå i gang med at plante buske og stauder ved alle boliger. Arbejdet starter ved etape 1 og forventes at strække sig over hele ugen. Vi beder derfor alle om at åbne eventuelle hundehegn, så gartnerne kan komme til.
Hegn ved boliger ud mod midterområdet: I haverne ud mod midterområdet mangler der stadig at blive planeret ud og sået græs. Ejer beder jer derfor om at vente med at opsætte hegn her, indtil arbejdet er afsluttet.
Venlige påmindelser:
-
Kørsel i området: Der er kommet henvendelser om for høj hastighed i området. Vi vil derfor gerne minde alle om at køre forsigtigt – både af hensyn til gående, legende børn og andre trafikanter.
-
Vigepligt i krydset: Naboejendommen har gjort opmærksom på, at højrevigepligten i deres område ikke altid bliver overholdt. Vi opfordrer derfor alle til at vise hensyn og følge færdselsreglerne, også uden for eget område.
-
Børn på jordvolden: Vi har fået at vide, at det er oplevet, at børn leger på jordvolden. Det kan være farligt, og frarådes derfor.
Med ønsket om en rigtig god sommer.