← Tilbage

Fra nabo til nabo

Akut adgang til varmepumpeskure på grund af is

17. februar 2026

Is i varmepumpeskure skal fjernes. LEA beskriver adgang, arbejdstider, elkompensation og kontakt til viceværten.

Beboerbesked fra LEA Ejendomspartner, 2026-02-17. Herunder er beskedens indhold gengivet. Kontaktoplysninger og personlige modtager- og kontooplysninger er udeladt.

Beskeden fra LEA

Kære beboere i Julemosegård,

Der er i flere af skurene, hvor varmepumperne er placeret, konstateret isdannelser.

På den baggrund skal ejendomsservicefirmaet akut have fjernet isen for at undgå funktionsnedbrud af varmepumpen.

Adgang til skuret med varmepumpen: Da situationen er vurderet som akut, vil ejendomsservicefirmaet låse sig ind i alle skure for at tjekke, hvor mange der er berørt.

Hvis der i skuret konstateres isdannelser, vil ejendomsservicefirmaet igangsætte fjernelse af isen uden yderligere varsel.

Det er vigtigt at understrege, at adgangen udelukkende vedrører skuret med varmepumpen. Arbejdet vurderes nødvendigt i henhold til lejelovens §103, stk. 3.

Hvis adgang nægtes, og dette efterfølgende medfører skader, der kunne være undgået, kan ansvaret blive placeret hos den pågældende lejer.

Arbejder i berørte skure: Konkret vil arbejderne i berørte skure kort opsummeret bl.a. indebære: - Opsætning af varmeblæser i nogle timer. - Brug af el-værktøj til at fjerne is. - Døren til skuret vil midlertidigt blive holdt åben og fastgjort med sandsække – dette for at sikre god ventilation i skuret.

Der vil være tale om et mindre el-forbrug til varmeblæsere og el-værktøj, som de berørte lejere vil blive kompenseret for. Dette meldes ud til de berørte lejere, når der haves et overblik.

Arbejderne vil forløbe sig over de næste par uger i hverdagene mandag-fredag fra kl. 07.30 – 17.00.

Da der fortsat er lave udendørstemperaturer, kan det i enkelte tilfælde blive nødvendigt at fjerne is igen.

På vegne af udlejer takker vi for forståelsen.