Fra nabo til nabo
Service på ventilation og varme i november
RB Ventilation udfører service 10.–26. november 2025. Beskeden omfatter også opfølgning på opvaskemaskiner og slanger til varmeanlæg.
Beboerbesked fra LEA Ejendomspartner, 2025-10-23. Herunder er beskedens indhold gengivet. Kontaktoplysninger og personlige modtager- og kontooplysninger er udeladt.
Beskeden fra LEA
Kære beboere i Julemosegård,
Da de nye anlæg nu har været i drift i nogle måneder, gennemgås anlæggene for at optimere driften. Formålet er at sikre, at alle anlæg er korrekt indstillet, så de udnyttes bedst muligt med hensyn til effektivitet og strømforbrug.
Efter dette første serviceeftersyn, udføres der herefter service én gang årligt.
Serviceeftersynet udføres af RB Ventilation og gennemføres i perioden:
- – 26. november 2025, i tidsrummet klokken 8 -16.
I vedhæftede oversigt fremgår dato for, hvornår eftersynet finder sted i din/jeres bolig.
I forbindelse med besøget vil vicevært Toni Madsen – så vidt det er muligt – også gennemgå de resterende fronter på opvaskemaskinerne, samt montere de manglende slanger på varmeanlægget til fremtidig påfyldning af vand.
I bedes være opmærksomme på, at disse opgaver ikke nødvendigvis kan udføres samme dag som serviceeftersynet, men udlejer vil naturligvis gøre sit bedste for at koordinere arbejdet, så det bliver til mindst mulig ulejlighed. Skulle det ikke kunne lade sig gøre at koordinere det hele samme dag, vil viceværten efterfølgende aftale adgang, hvor adgang ikke allerede er planlagt.
Vi beder venligst om, at I inden d. 1. november giver en tilbagemelding på, hvordan adgang kan opnås, således dette kan noteres på forhånd. Denne tilbagemelding bedes sendt til entreprenøren via oplysningerne i din egen besked fra LEA
Vi takker for jeres forståelse og samarbejde i denne forbindelse.
Bemærkning til årstallet
Mailens korte følgetekst nævner 2026. Det daterede brev og den vedhæftede tidsplan angiver november 2025; derfor er 2025 gengivet her.